Narrativ terapi

’Narrativ’ betyder på engelsk fortælling.
Det er de historier, vi fortæller om os selv og andre fortæller om os, der skaber vores identitet.

Identitet skabes gennem relationer med andre, så vores identitet kan forandres og blive genskabt hele tiden. Den narrative tilgang mener, at det er problemet, som er problemet og ikke personen, som er problemet.

Lige meget hvor meget Problemet forsøger at overskygge dine håb, drømme og ønsker for dit liv, vil der altid være sprækker, hvor håbet kan skinne ind. Nogle gange kan vi have brug for én til at hjælpe os med at få øje på, hvor de sprækker er, da det oftest kan være meget svært selv at få øje på. Det kan jeg som psykoterapeut hjælpe dig med.

Som narrativ psykoterapeut går jeg på opdagelse i, hvilke fortællinger der kan fortælles om dit liv. Hvilke værdier, ønsker og håb du har for dit fremtidige liv og hvordan du ønsker det anderledes.